Lokal forhandler trodser krisen
Rønnede: Hos Bay Christensen A/S i Rønnede er der plads til optimisme efter en fin start på 2012
Et vellykket åbent hus arrangement d. 29. december og et godt salg i starten af 2012 giver grund til optimisme hos virksomheden Bay Christensen A/S, Industrivej 33 i Rønnede.
Bay Christensen A/S, der har eksisteret siden 1984, har specialiseret sig indenfor entreprenør- og landbrugsbranchens behov, men leverer også maskiner og service til kommuner samt park og vejvæsen og samtidigt servicerer de alt fra den mindste gravemaskine til den største
– Vi havde omkring 300 gæster den 29. december, og udover den gode stemning og det flotte fremmøde, fik vi også solgt flere maskiner på dagen, hvilket overraskede os, udtaler sælger hos Bay Chr. A/S, Michael Hansen til effektivtlandbrug.dk. Han er glad for den købelyst, kunderne har udvist samt at de lige nu oplever en god efterspørgsel, der måske kan tilskrives det milde vintervejr.
– Man håber selvfølgelig altid på at lave en god handel, men på dette tidspunkt af året, forventer vi nærmere at folk er ude og kigge og sondere terrænet.
– Selvom vi har den berømte krise hængende over hovedet, skal der være plads til optimisme, og med vores vellykkede åbent hus den 29. december og den fine start på årets første arbejdsdag, er der ingen grund til at rynke panden, fortæller Michael Hansen.
Kommentarer