Lokal kunstner udstiller i Næstved
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/Jonna-vw_maleri-1-620x316.jpg)
Haslev: Jonna Ipsen fra Haslev deltager for sjette gang på den årlige KuBA Artmesse på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
Lørdag den 7. marts klokken 11.00 er der fernisering på den årlige KuBA Artmesse, som denne gang er en 10 års fødselsdagsmesse, på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.
Haslevs lokale kunstner Jonna Ipsen deltager for sjette gang. Hun udstiller keramik og billedkunst sammen med 34 andre spændende kunstnere fra Næstved og de omliggende byer.
De 35 kunstnere, som består af både nye og ”gengangere”, glæder sig til at vise deres sidste nye kunst . Der er både malerier, collager, keramik og raku, glas og smykker, små skulpturer og bronzearbejder. Der er noget for enhver smag, hvad enten man er til det naturalistiske eller det mere abstrakte, kreativiteten blandt udstillerne er mangfoldig. Så samlet på ét sted er der her rig mulighed for at se en masse forskellig kunst og personligt møde kunstnerne og få en sig en snak.
Også i år vil årets KuBA pris blive uddelt. Det sker søndag den 8. marts klokken 11.00. Vinderen vil blive valgt af en hemmelig uvildig kunstkyndig.
Som fødselsdagsevent vil der begge dage blive udloddet malerier. Det er troldemalerierne som indgik i kunstruten/troldefestivalen i efteråret 2014, derfor vil der inden udlodning være oplæsning af en lille troldehistorie. Begge dage uddeles lodder fra klokken 13.00 og begge dage starter troldeeventen klokken 14.00.
I øvrigt afholdt KuBA 10 års jubilæumsudstilling i 2014. Første år KuBA var stiftet blev der nemlig afholdt 2 udstillinger på et år.
Man kan se mere på www.kuba-n.dk
Der er gratis entre.
KuBA’s fødselsdagsmesse er åbent fra klokken 10.00 til 16.00 begge dage.
Messen foregår lørdag den 7. og søndag den 8. marts i Det Gamle Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
Kommentarer