Rønnede

Lokal succes udnævnt til Gazelle virksomhed

Rønnede: Sjællands Erhvervsbeklædning i Rønnede er blevet udnævnt til Gazelle virksomhed af Dagbladet Børsen

-For at komme i betragtning som gazelle virksomhed, så skal man de seneste fire år have haft vækst i omsætningen, og i samme periode skal omsætningen eller bruttoresultatet været fordoblet, og det lever vi op til, hvilket vi selvfølgelig er glade og stolte over, siger Martin Mayland Olsen til Erhvervs Avisen.

Læs også: Sjællands Erhvervsbeklædning er klædt på til succes

Sjællands Erhvervsbeklædning, der bor på Butikstorvet i Rønnede, er leveringsdygtige i et kæmpe udvalg af arbejdstøj, profilbelædning og sikkerhedsudstyr fra alle de førende producenter. Desuden står de selv for at trykke eller brodere kundernes logo’er med mere på tøjet.

-Vi kan opfylde alle vore kunders krav lige fra salgspersonale, der skal iklædes tøj til eksempelvis messer, mekanikerteams der skal have tøj, der er smudsafvisende, svejsere der skal have brændsikkert arbejdstøj, eller personer der laver vejarbejde – vi har tøjet der passer og sikkerhedsudstyr som arbejdshandsker fra Ox-on, O.S og Maxi Flex, siger Martin Mayland Olsen, der startede og driver virksomheden sammen med sin fætter Allan Mayland Olsen.

Sjællands Erhvervsbeklædning tilbyder desuden kunderne et brugervenligt online system, hvor hver medarbejder får sit eget log-in og dermed selv holder styr på sit arbejdstøj.

For nylig fik indehaveren af Gave Konzeptet, Jens Scheffmann en plads på kontoret hos Sjællands Erhvervsbeklædning.

-Vi har altid taget ordren med hjem til Jens, når nogle af vores kunder har spurgt, om vi kunne være behjælpelige med andet end arbejdstøj. Nu har vi så gjort samarbejdet officielt, så kunderne kun behøver at henvende sig et sted, og så kan vi klare det hele, siger Martin Mayland Olsen.

Kommentarer