Lokal svømmer vandt Silkeborg Open Water
Haslev: Nadja Joy Tønnesen gennemførte i weekenden Silkeborg Open Water, og fik den bedste tid blandt kvinderne.
Cirka 100 deltagere deltog lørdag den 06. august i Silkeborg Open Water i Amindsø, og her var Nadja Joy Tønnesen var Haslev Svømmeklub en af dem, skriver Midtjyllands Avis.
Læs også: Haslev Svømmeklub vandt 34 medaljer ved LM
Vejrforholdene gjorde det ikke let for svømmerne, da de skulle kæmpe mod blæst og bølger. Men, det tog Nadja Joy Tønnesen i stiv arm, for hun sejrede på den længste distance, 10.000 meter for kvinder, med tiden 2 timer, 42 minutter og 51 sekunder.
Ved Silkeborg Open Water blev der konkurreret på distancerne 1000 meter, 3000 meter, 5000 meter og 10.000 meter for både mænd og kvinder.
Kommentarer