Rønnede

Lokale bilister slap uskadte fra ulykke på Sydmotorvejen

ulykke-s

Rønnede/Faxe Ladeplads: En 43-årig fra Faxe Ladeplads og en 56-årig fra Rønnede slap mandag morgen uskadte fra et harmonikasammenstød på motorvejen.

Natten til mandag den 26. oktober klokken 05.40 fik politiet via alarm 112 en melding om et færdselsuheld på Sydmotorvejen i det nordgående spor ved Køge, hvor tre biler var stødt sammen og spærrede for morgentrafikken.

Politiet og ambulancepersonale kørte til uheldsstedet, hvorefter politiet kortvarigt spærrede motorvejen i nordlig retning i forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet.

Det viste sig, at en 22-årig mand fra Vordingborg for sent opdagede, at bilisterne foran ham var standset. Han påkørte derfor bilen foran – ført af en 43-årig kvinde fra Fakse Ladeplads – hvis bil blev skubbet frem i bilen foran ført af en 56-årig kvinde fra Rønnede.

Alle parter slap dog uskadt fra sammenstødet, og politiet åbnede motorvejen efter endt oprydningsarbejde klokken cirka 06.40.

Kommentarer