Lokale er også velkomne på den nye legeplads
Vemmetofte: Vemmetofte Strand Camping har netop lagt sidste hånd på en ny legeplads
Man behøver ikke at bo på campingpladsen for at benytte Vemmetofte Strand Campings nye lækre tårnlegeplads med svævebane og klatretårn. Den nye legeplads er kun for de større børn. Men campingpladsen lavede en speciel småbørns legeplads for de små sidste år og der er også en hoppepude for de små og en hoppepude for de store.
Man kan købe en éndags billet der giver adgang til campingpladsens legepladser og hoppepuder, hver dag mellem klokken 10 og 18. Det koster 15 kroner for voksne og 10 kroner for børn.
Vemmetofte Strand Camping har adressen Ny Strandskov 1 i Faxe.
Kommentarer