Lokale håndværkere renoverer sunhedscentret

Faxe Kommune har fredag den 29. juni 2012 afholdt licitation på en ombygning af Faxe Sundhedscenter
Det samlede resultat er positivt; Alle tilbud ligger indenfor den forventede budgetramme og endda med et lille overskud.
Der var i alt fem entrepriser i udbud. Heraf har det i tre tilfælde været lokale virksomheder, der har haft de billigste bud.
– Det er et rigtig flot resultat!, fastslår borgmester Knud Erik Hansen og fortsætter:
– Det er meget positivt, at vi i Faxe Kommune har dygtige, lokale håndværkere, som både har lyst og mod på at påtage sig store opgaver og samtidig er i stand til at levere de enkelte ydelser til en konkurrencedygtig pris. Det er godt for vores lokalområde. Vi ser nu frem til at byggeriet kan gå i gang og glæder os til, at vi til foråret kan byde borgerne indenfor i et nyt og moderne sundhedscenter.
Der skal nu forhandles med de virksomheder, der har haft de laveste bud, med henblik på at indgå en endelig kontrakt snarest muligt.
Arbejdet vil gå i gang i august/september 2012 og det samlede center ventes at stå færdigt i marts 2013.
Kommentarer