Lokalradioerne sender live fra valgmøde i Faxe
Radio Rollo inviterer i samarbejde med Radio Østsjælland til debatmøde i Faxe Sognehus: Det bliver sendt live søndag.
Søndag den 19. november fra klokken 17 til 19 inviterer Radio Rollo til debatmøde i Faxe Sognehus Faxe sognehus, Præstøvej 1A, Faxe.
Radio Rollo åbner dørene op for borgerne i Faxe kommune, dog er der begrænset pladser – op til 120 personer.
Panelet vil blive de politikere som har medvirket i Radio Rollo’s program ’En stemme i natten’ gennem det sidste halve år, og hvad de har sagt i udsendelserne, vil kunne høres via Radio Rollo’s hjemmeside fra fredag den 6. november, hvis man ikke har fået hørt det undervejs.
– Vi håber selvfølgelig at alle politikerne dukker op, men meget kan være sket, eller noget kan komme i vejen, Henrik Kazzie Ørbæk fra Radio Rollo.
Hvis alt flasker sig, skulle panelet gerne bestå af følgende:
- Knud Erik Hansen
- Rene Tuekær
- Ole Vive
- Eli Jacobi Nielsen
- Ivan Lilleng
- Ivan Flændsdal
Dørene åbnes for alle klokken 16.30 og det anbefales at man kommer i god tid, hvis man ønsker en plads.
Det hele bliver sendt live på 104,7 Mhz i samarbejde med Radio Østsjælland. Og det bliver genudsendt mandag den 20. november fra klokken 19 til 21.
Kommentarer