Haslev

Lokalt busselskab satser på medarbejderuddannelse

haslev_busserne

Haslev: Fladså Turist tilbyder som det eneste busselskab på Sjælland deres medarbejdere en  turistbuschaufføruddannelse

Fladså Turist A/S, der overtog Haslev Busserne i 2011, arbejder målrettet med at uddanne deres chauffører, så de besidder de bedste kompetencer inden for faget turistbuschauffør i Danmark.

I samarbejde med faglærer Michael Ødorf fra Learnmark Horsens, har Fladså Turist A/S som eneste busselskab på Sjælland indledt samarbejde om denne merituddannelse til turistbuschauffør, hvilket vil komme både firmaet, medarbejderne og især kunderne til gode.

Derfor kan Fladså Turist A/S allerede nu ønske den første medarbejder Sune Sandberg Rongsted tillykke med sit svendebrev som fagudlært turistbus chauffør, og samtidig glæde sig over at Michael Jensen og Jan Rasmussen lige er påbegyndt samme merituddannelse på Leanmark Horsens.

– Vi er under konstant pres fra kollegaer, både danske såvel som udenlandske, og med disse udfordringer, satser vi hårdt på at uddanne vores chauffører til de mest kompetente i branchen, til gavn for vores kunder, udtaler driftsleder Steen Elkjær.

Fladså Turist A/S, der kører kontraktkørsel for Faxe Kommune, dækker med Haslevbusserne, der blev en del af Fladså Turist A/S i 2011, Sydsjællands Turistfart Vordingborg og Kværkeby Minibus Ringsted, begge overtaget i 2013, hele Sjælland og Lolland Falster. Resten af Danmark dækkes gennem et veludviklet netværk af samarbejdspartnere.

Kommentarer