Lommetyve huserede i Haslev torsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/06/lommetyv_1-620x380.jpg)
En ældre person fik torsdag stjålet sin pung og kontanter i forbindelse med et besøg i en forretning i Haslev.
Fire personer i alderen 64 – 72 år oplevede torsdag den 9. november at blive udsat for tricktyveri i en eller anden form.
De fire tyverier fandt ifølge politiets døgnrapport sted i tidsrummet fra klokken 12.49 til 15.52, og de spreder sig geografisk over Fuglebjerg, Slagelse, Sakskøbing og Haslev.
De har alle fået stjålet punge og kontanter i forbindelse med besøg i forretninger eller dagligvarebutikker.
To gange har tyvene brugt metoden med at støde ind i folk, og i den forvirring, der opstår, stjæler de så tegnebøger op af lommen på folk.
Politiet opfordrer alle – tilsyneladende særligt personer i alderen fra 60 år og opefter – til at være ekstra opmærksomme på deres tegnebøger og værdier i det offentlige rum.
Kommentarer