Karise

Loppe- kræmmermarked i forsamlingshuset på søndag

Atterup/Karise: For tredje år i træk afholdes der loppe- kræmmermarked i Atterup Forsamlingshus

Søndag den 26. maj mellem klokken 10 og 15 afholder bestyrelsen i Atterup Forsamlingshus for tredje år i træk loppe- kræmmermarked i forsamlingshuset.

Der vil være godt 40 boder. Først og fremmest har egnens beboere ryddet op i gemmerne, herudover mange andre spændende ting og sager, trælegetøj, tøj, smykker, planter og meget, meget mere.

Læs også: Tid at bestille stand til loppemarkedet i Atterup

I teltet udenfor sælger bestyrelsen, blandt andet øl, vand, kaffe og lagkage, sandwich og pølser. Herudover lotteri med mange fine gevinster.

Der er gratis parkering og gratis adgang til markedet.

Loppemarkedet foregår søndag den 26. maj mellem klokken 10 og 15.

Kommentarer