Loppemarked i Thorsborg Forsamlingshus i St. Torøje

Store Torøje/Faxe: I weekend en 15. og 16. september afholder Thorsborg Forsamlingshus det årlige loppemarked
Lørdag den 15. september og søndag den 16. september afholder bestyrelsen for Thorsborg det årlige loppemarked i Thorsborg Forsamlingshus i Store Torøje.
Hvis man har noget man kan undvære til et godt formål, kan man aflevere det i forsamlingshuset søndag den 9. september mellem klokken 10 til 16. Eller eventuelt aftale afhentning med Finn på telefon 3051 6530. Der modtages ikke hårde hvidevarer og elektronik.
I forbindelse med loppemarkedet kan der købes drikkevarer, kaffe og kringle.
– Vi håber på rigtig mange gode effekter og mange besøgende. Overskuddet fra loppemarkedet skal gå til hjælp til færdiggørelse af vores nye køkken, siger Helle Christiansen, der er formand for bestyrelsen.
Loppemarkedet i Thorsborg Forsamlingshuse foregår lørdag den 15. september klokken 10 til 16 og søndag den 16. september klokken 10 til 14.
Kommentarer