Lossepladser kan blive en stor udgift for kommunen

Faxe Kommune: Lossepladser kan forurene naturen i 100 til 200 år, og det kan blive langt dyrere for kommunerne end forventet, viser ny rapport, hvor Faxe er blandt de undersøgte områder.
I 1993 besluttede politikerne, at deponeret affald på de danske lossepladser skal efterbandles og uskadeliggøres i løbet af 30 år, men en undersøgelse lavet i blandt andet Faxe, viser nu, at den forventede efterbehandlingstid kan være 100 eller 200 år, og det kan blive meget dyrt for kommunerne.
Det skriver Ingeniørens specialnyhedsbrev Teknologisk Indsigt.
Efterbehandlingstid på 100 år ville koste kommunen 43 millioner kroner oven i hatten, viser en beregning udarbejdet af affaldsbrancheorganisationen RenoSam i samarbejde med Worchester Polytechnic Institute, USA, som også har lavet undersøgelserne på fem danske depoter i: Faxe, Fladså, Ganløse, Gerringe og Skårup.
Undersøgelsen viser blandt andet at fx tagpap, vinduer og restaffald fra skrot også efter 30 år afgiver forurening, og kræver længere efterbehandling for ikke at være en trussel mod grundvandet.
Kommentarer