Teestrup

Lukning af broen over jernbanen ved Teestrupvej

skole_skilt1

Teestrup/Haslev: Skolebørnene der bor vest for broen mod Teestrup, skal i næsten fem måneder ud på en længere omvej.

Fra mandag den 20. april til cirka 10. september vil broen over jernbanen på Teestrupvej være lukket. Lukningen sker fordi BaneDanmarks arbejder på at elektrificere Lille Syd Banen. Det fremgår af et brev som Vibeengskolens leder Sigurd Brønnum, har sendt til forældrene på Vibeengskolen.

Dermed skal skolebørnene. der bor vest for broen mod Teestrup, i næsten fem måneder, ud på en længere omvej for at komme til Vibeengskolen.

Det betyder at skolevejen for enkelte elever bliver så lang, at de kan få et gratis skolebuskort. Det vil sige at elever i 0.-3. klasse der får en skolevej, der er længere end 2,5 km, eller elever i 4.-6. klasse der får mere end 6,0 km kan bestille et buskort på Vibeengskolens kontor.

Vibeengskolen fraråder meget stærkt, at børn der cykler til skole benytter Vestre Ringvej, fordi vejen er meget befærdet. Skolen har i stedet for vedlagt et forslag til en alternativ rute, der går via Islandsgade, Lysholm Allé, Syrenvej, en sti langs banen, der krydser jernbanen ved Engdalen og derfra videre i zig-zag gennem et villakvarter inden ruten går et stykke langs Vestre Ringvej, det sidste stykke inden Vibeengskolen.

Buskøreplanerne ændres en smule allerede fra den 16. april 2015 og til broarbejdet er færdiggjort. De midlertidige busplaner for ruterne 265 og 266 kan fås på skolen. Der er ingen ændringer for rute 267.

Kommentarer