Samfund

Lundby Efterskole opfordrer forældre til at sagsøge skolen

Lundby efterskole opfordrer forældre til de elever, der var involveret i ulykken på Præstø Fjord til at sagsøge skolen

Siden ulykken på Præstø Fjord har ledelsen på Lundby Efterskole undladt at udtale sig. Skolens har hyret advokat Jes Anker Mikkelsen fra advokatfirmaet Bech-Bruun til at varetage Lundby Efterskoles interesser, og skolen hr ikke selv kommenteret sagen siden.

Men i det seneste nyhedsbrev fra skolen skriver viceforstander Lars Schou Jensen, at han forventer, at forældrene lægger sag an mod skolen for at få afklaret erstatningsspørgsmålet, skriver Ekstra Bladet.

Men opfordringen er både arrogant og forfejlet, mener Jens Ole Jensen, som er far til en af de elever, der deltog i dragebådssejladsen på Præstø Fjord.

– Vi har ikke nævnt et ord om erstatning. Det kommer vi til senere. Lige nu efterlyser vi ansvarlighed og dialog, siger Jens Ole Jensen, der er skuffet over, hvordan ledelsen forsøger at tie ulykken ihjel.

Lundby Efterskole afviser at sige noget som helst, indtil myndighederne har afgjort ansvarsfordelingen, fremgår det af et skriftligt svar i Ekstra Bladet. Både politiet og Søfartsstyrelsen undersøger ulykken på Præstø Fjord den. 11. februar. Politiets undersøgelse af ulykken kredser om eventuelle regel- og lovbrud med dertlhørende strafansvar. Søfartsstyrelsens fokuserer på fremtidige forebyggende beslutninger på baggrund af erfaringerne fra tragedien.

 

Kommentarer