Lynet ramte direkte ned i tagryggen på huset
Druestrup: Eftermiddagens voldsomme uvejr med mange lynnedslag var direkte årsag til en brand på en ejendom på Vivedevej tæt på Druestrup.
Indsatsleder Kjeld Christensen fra Faxe Brand & Redning kunne fortælle Faxe.nu at et lynnedslag havde ramt direkte ned i tagryggen og sat ild i tagkonstruktionen på en adresse på Vivedevej tæt på Druestrup.
Brandfolkene fra Faxe Brand & Redning i Faxe fik hurtigt bekæmpet ilden, som man ret hurtigt fik inddæmmet ved at slå nogle huller i selve taget og dermed begrænset skaderne på ejendommen.
Foto: Jensen-DK, Rønnede
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer