Faxe Ladeplads

Lynnedslag i Hylleholt Kirke kostede 166.000

Faxe Ladeplads: Hylleholt Kirke blev ramt af et lyn, lørdag d. 27. august. Nu er skaderne udbedret. Regningen på 166.000 dækkes af forsikringen

Under det voldsomme tordenvejr lørdag d. 27. august 2011, blev Hylleholt Kirke ramt af et lyn, der forårsagede store skader på de elektriske installationer.

Det gik bl.a. udover styremekanismens til den automatiske klokkeringning, alarmsystemet og styreenheden til varme systemet. Højttaler/lydanlægget blev også skadet.

Kirkens personale har forsøgt at minimere generne i perioden.

Nu er alle skaderne udbedret og regningen på 166.000 kroner dækkes af forsikringen.

 

 

 

Kommentarer