Haslev

Lysholm Allé 106 er sendt på tvangsauktion

retten_

Haslev: Alm. Brand Forsikring har sendt ejendommen Lysholm Allé 106 i Haslev på tvangsauktion.

Ejendommen Lysholm Allé 106 beskrives som et enfamilieshus på 93 m² samt uudnyttet tagetage, opført i 1916 i pudsede sten med eternittag.

Beboelsen er med ældre døre og vinduer og der er hul i taget mod vestgavlen. Generelt er huset i mindre god stand.

Huset er indrettet med entre, stort spisekøkken med lyse, men slidte elementer, keramisk kogeplade, indbygningsovn, opvaskemaskine, køleskab og fryser. Fra køkkenet er der dobbeltdør til haven og dobbeltdør til opholdsstuen. Tre værelser og fyrrum med oliefyr, bryggers med vaskemaskine samt flisebadeværelse med bruseniche.

Derudover er der en udhusbygning, der ifølge BBR er opført i 1949 i pudsede sten med røde tegl. Tidligere stald i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og med bebygget areal 151 m².

Bygning 3 ifølge BBR er tilsyneladende revet ned. Bygning 4 er en garage og udhus, opført i 1952 i gammel trækonstruktion med eternittag med et areal på 46 m² og er sammenbygget med udhuset.

Generelt er ejendommen i en temmelig nedslidt forfatning og trænger til vedligeholdelse og eller istandsættelse. Endvidere forefindes en del effekter i bygning 2 m.v., så der skal nok påregnes nogen oprydningsarbejder.

Grunden er på 3.041 m². Der er en god gammel have med store træer, græsplæne med videre og beliggende cirka 1 km fra Haslev.

Ejendomsværdien er sat til 1.050.000 kroner, heraf grundværdi kr. 244.000.

Salgsopstilling kan hentes på www.tvangsauktioner.dk.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 16. september klokken 10:50 ved Retten i Næstved.

Kommentarer