Lysregulering ved broen på Skuderløsevej

Bråby Stationsby: Banedanmark renoverer broen over jernbanen på Skuderløsevej – der er opsat lysregulering – den ene bane vil være spærret frem til 28. september.

Det har været vanskeligere end først antaget, at sikre håndværkernes arbejdsforhold på den smalle bro, hvor den ene vejbane forsat er åben for trafik, oplyser Banedanmark til DAGBLADET og Sjællandske..

Broen var i dårligere stand end forventet, og problemerne med at få opsat stillads og gangbroer er nu løst, men det har forrykket tidsplanen lidt. Vejbelægningen skal brydes op, skader i betonen udbedres og kantbjælkerne skal forstærkes. Nye autoværn der modsvarer belastningen fra nutidens trafik skal monteres og endeligt skal der ny asfalt på.

Banedanmark vil henover sommeren renovere 11 broer over Lille Syd-banen.

Kommentarer