Lystrup Gods søger en alsidig deltidsbogholder

Faxe: Lystrup Gods søger en alsidig bogholder til 25 timer per uge, med ansættelse hurtigst muligt.
Lystrup Gods søger en alsidig bogholder med flair for administration. En person med stærk faglig baggrund, erfaring og overblik, som med sikker hånd kan styre både godsets bogholderi og administration og som har lyst til en alsidig arbejdsdag, hvor ingen opgave er for udfordrende eller for lille.
Brænder du for tal og sætter du en ære i at få alt til at hænge sammen, så er dette jobbet for dig.
Efter generationsskifte på Lystrup Gods er det besluttet at flytte den daglige regnskabsfunktion ind i virksomheden. Den har indtil nu ligget hos en ekstern bogholder. Samtidig opnormeres funktionen til 25 timer, da godset har et ønske om at styrke administrationen generelt. Den nye bogholder vil i høj grad kunne være med til at præge jobbet og gøre en forskel.
Den nye bogholder kommer til at referere til godsejeren og får et tæt samarbejde med driftslederen.
Den ideelle profil har en baggrund som bogholder, regnskabsfører, revisorassistent eller lignende.
Jobbet består af følgende opgaver:
- Afstemning af debitorer, kreditorer, bankbeholdning, indtægt – og udgiftsføring med videre.
- Afstemning af balance samt klargøring af regnskab til revisor på egen hånd.
- At forberede materiale til 3 – 4 godsrådsmøder årligt
- At føre restaurationsregnskab for Jomfruens Egede Gods.
- At styre lønregnskabet.
- At foretage indberetninger til det offentlige herunder styring af moms, skat og tilskudsordninger.
- At være tovholder på opkrævning af husleje, huslejekontrakter, ansættelsesaftaler med videre.
- At være problemløser på ad hoc opgaver i dagligdagen.
- At bidrage til at de daglige processer effektiviseres og udvikles
Den nye bogholder er:
- er struktureret og skaber systematik i kaos, favner bredt og samarbejde ligger i generne.
- er serviceminded, kan arbejde selvstændigt, har meninger og kan lytte.
- har fintfølende fornemmelse for den kultur der ligger på en arbejdsplads som denne.
- ser naturligt muligheder frem for begrænsninger.
- er godt kørende med word, excell og regnskabsprogrammer generelt.
Yderligere information og ansøgning
Interesserede der har spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte afdelingsleder hos Agrovi, Rasmus Lind Pedersen 4085 3131 eller på mailRLP@agrovi.dk.
Man kan se hele jobopslaget på landbrugsavisen.dk
Lystrup Gods har 1200 hektar Planteavl, Skovdrift, Jagtvæsen, Park & Håndværk samt 24 boliger til udleje. Godset har i alt 10 fastansatte medarbejdere.
Man kan se mere om godset på www.Lystrup-gods.dk og www.jomfruensegede.dk.
Ansøgning og CV sendes til JOB@agrovi.dk senest søndag den 30. august klokken 12.00. Mærk ansøgningen med `Bogholder`.
Godset ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2015.
Virksomheden Lystrup Gods bor på adressen Lystrupvej 2, 4640 Faxe.
Kommentarer