Mad Synergi klar på Gisselfeld Klostercafé
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/04/mad_synergi.jpg)
Gisselfeldt: I morgen torsdag d. 5 april åbner Gisselfeld Klostercafe med ny besætning fra Mad Synergi. Faxe.nu var sammen med 80 gæster til premierespisning i går.
På Gisselfeldt Klostercafé kan man spise, drikke og hygge sig mens nyder den enestående udsigt over voldgravssøen ved Gisselfeld Kloster. Nu kan man gøre det samtidig med at man nyder mad tilberedt af gourmetkokkene Jeppe Graa og Henrik Junker fra firmaet Mad Synergi i Roholte lidt udenfor Faxe Ladeplads.
Læs også: Catering-virksomhed flytter ind på Roholte Efterskole
– Lokalerne er holdt meget enkle, og er et rigtigt hyggeligt cafemiljø. På den ene væg står en hyggelig pejs og knitrer og giver lidt ekstra hygge. Tjenerne er smilende og gode til at fortælle om de forskellige menuer, fortæller Bill og Helle T. Brodersen som anmelder oplevelsen for Faxe.nu.
Det store glasparti i den side af Cafeen der vender ud mod søen, gør at alle besøgende får oplevelsen af at sidde ved søen og nyde sin mad. Der er anlagt en ny flot terrasse med samme flotte udsigt hvor man i løbet af foråret og sommeren kan nyde en kop kaffe, en Club sandwich eller aftensmad.
– Vi fik den ene smagsoplevelse efter den anden.Vi kunne selvfølgelig ikke nå at smage hele menukortet, men den bøf vi fik serveret hører til blandt en af de møreste bøffer vi har smagt, fortæller Bill og Helle om menuen på Gisselfeldt Klostercafé.
For mindre end 200 kroner pr. person kan men spise og få et glas rødvin på KlosterCaféen. I det nye koncept tilbyder cafeen brunch fra klokken 10 til 14 til 139 kroner.
Fra klokken 14 til 17 kan man købe »High tea« til 185 kroner, som blandt andet består af laks, andebryst, kanalkager og hjemmelavede romkugler.
Frem til klokken 20 kan man købe varme retter fra 79 til 154 kroner. Et glas rødvin koster fra 35 kroner. Kaffen koster 29 kroner og kage 45 kroner.
Gisselfeld klostercafe åbner i morgen torsdag den 5. april på adressen – Gisselfeldvej 3, 4690 Haslev, der kan læses mere på www.madsynergi.dk under Gisselfeld.
Læs også: Nyt spændende samarbejde i Roholte
Kommentarer