Samfund

Madaffald fra Faxe skal skabe el og varme i Næstved

Madaffald fra Skælskør og Faxe skal fremover køres til Næstved og bruges som brændsel.

AffaldPlus er i gang med at opføre et forbehandlingsanlæg i forbindelse med Næstved Affaldsenergi på Ydernæs.

Madaffaldet bliver på det nye anlæg most til en grød, som kaldes ‘pulp’. Pulpen afsættes til biogasanlæg, der fremstiller el og varme ud af gassen. Den rest, der bliver tilbage efter bioforgasningen, afsættes som gødning og jordforbedringsmiddel til landbruget.

Forbehandlingsanlægget, der er beliggende ved Næstved Affaldsenergi, er klar til start her i foråret. Men først fra 2019 begynder Faxe kommune at indsamle madaffald ved husstanden.

 

Kommentarer