To mænd fra Karise sigtet for spritkørsel
Karise: Fredag eftermiddag blev to mænd fra Karise anholdt og sigtet for spirituskørsel på Vemmetoftevej
Fredag den 14. marts klokken 16:40 standsede politiet en 57-årig mand fra Karise på Vemmetoftevej. En alkometertest viste, at den 57-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Da han samtidig tidligere var frakendt førerretten, blev han både anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret.
Få minutter senere, klokken 16:59 standsede politiet en 54-årig mand fra Karise. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer