’Mænd og kræft’ – nu også for kvinder!

Rønnede: Foreningen ’Mænd og kræft’ i Faxe Kommune, ændrer vedtægterne så kvinder også kan blive medlemmer.
Foreningen mænd og kræft skal ikke kun være for mænd. Vedtægterne vil blive ændret så også kvinder bliver medlemmer af foreningen. Faktisk har foreningen allerede nu flere kvindelige medlemmer.
Foreningens mission er at understøtte mænd og kvinder der har eller har haft kræft, samt deres venner og pårørende og andre interesserede via sociale aktiviteter.
Foreningen har allerede planlagt flere arrangementer, blandt andet mad og bagekursus, fællesspisning samt udflugter og diverse foredrag. Foreningen holder mødeaftener på Dalgårdscenteret hver den sidste torsdag i måneden.
Man kan følge foreningen på hjemmesiden www.maendogkraeft.dk
Man kan næsten blive ’gratis’ medlem af foreningen, ved at deltage i nytårskuren som er gratis for medlemmer, værdien er cirka 150 kroner. Et medlemskab koster 150 kroner om året og 250 kroner om året per familie.
Man kan melde sig ind hos, Erik Molnit, Slåenvej 18, 4654 Faxe Ladeplads på telefon 2243 6859 eller e-mail til Erik@Molnit.com
Kontingent indbetales på konto 6070-111655.
Torsdag den 12. maj afholder Foreningen ’Mænd og kræft’ i Faxe Kommune generalforsamling på Dalgården i Rønnede.
Kommentarer