Mænds Mødesteder i Haslev åbner igen
Mænds Mødesteder i Haslev har åbent tirsdag – onsdag og fredag fra 10 – efter behov.
Andre åbningstider sker efter aftale.
Det har været en lang pause, hvor det meste har stået stille, pga corona risiko.
Foreningen håber at alle er kommet igennem krisen uden at være blevet smittet.
Når I kommer igen på Mænds Mødesteder, bliver vi nødt til at træffe visse forholdsregler:
Bruge håndsprit som står inden for døren.
Vaske hænder efter toiletbesøg eller hvis man skal noget i køkkenet.
Holde passende afstand til de øvrige i lokalet.
Blive hjemme hvis man føler sig sløj.
Der er lidt nyheder på Mænds Mødesteder.
Vi har fået petanquebane, hvor alle medlemmer kan komme og spille i åbningstiden. Vi har også fået 3-D printer, som kan ses i funktion til kaffemødet.
I kælderen er der kommet nyt svejseværk, og på træværkstedet er der lavet et rørsystem til at suge spåner og støv.
Vi har 3 nye trædrejebænke og der vil komme instruktør på efter behov.
Vi planlægger ture til bl.a. Egeskov og Holmegaard glasværks museum. Der kommer nærmere om dette senere.
Vi vil lave spisning og kaffemøder, hvor alle deltagerne kan deltage i en diskussion om aktiviteter på Mænds Mødesteder.
Vi ser frem til at se jer alle rigtigt meget i den nystartede sæson.
Husk at I kan altid ringe eller skrive hvis I har nogle ønsker eller gode idéer til aktiviteter, vi ikke har, så vil vi forsøge at imødekomme ønskerne.
Læs mere om Mænds Mødesteder her:
Mænds Mødesteder.
Houmannsvej 3.
Haslev.
Kommentarer