Mal fuglehuse hos Galleri Nielsen på tirsdag

Faxe: Giv et bidrag til Afrika ved at male et fuglehus til en stærefamilie i Fru Nielsen Galleri
Tirsdag den 19. marts kan man male fuglehuse i Fru Nielsens Galleri og samtidigt støtte flere gode sager.
Foråret er på vej og det kan ikke mindst stæren mærke. De er nu på vej hjem fra hele Vesteuropa og de Britiske øer for at finde et sted, hvor de kan sætte bo i ynglesæsonen. Stæren får kun et kuld unger, så det er vigtigt allerede nu, at få hængt sin stærekasse op, hvis man vil lægge hus til et stærepar.
Der er mangel på redekasser til stæren i hele Danmark, så der er al mulig grund til at møde op hos
Fru Nielsens Galleri på tirsdag.
Men ved at male et fuglehus giver man også et bidrag til Afrika
Det koster 200 kroner at deltage og pengene går ubeskåret til projektet Byg1By. Der er ingen i organisationen, der skal tjene på det.
Thorkild og Kristina, som står bag projektet, vil være til stede i galleriet. De vil fortælle om alle de positive historier, som projektet allerede har stået for.
Man kan følge Byg1By på Facebook
Man behøver ikke at kunne male, men bare have lysten. Vera, Pia og Lise fra Galleri Glad vil være i galleriet og male, til inspiration for andre.
Man kan bygge fuglehuse i Fru Nielsens Galleri på Vinkældertorvet i FaxeTirsdag den 19. marts klokken 11 til 15.
Kommentarer