Faxe Ladeplads

Mal med Lærkesen i ’Huset’ i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforenings malergruppe får besøg af en frivillige instruktør, billedmager Mogens Lærkesen fra Haslev.

Onsdag den 20. september fra klokken 11 til 15, får den åbne malergruppe i ’Huset’ på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads, besøg af billedmager Mogens Lærkesen fra Haslev, som kommer som frivillig instruktør.

Mogens Lærkesen har malet landskaber, portrætter og abstrakt siden slut 60èrne, på 2 år malede han ca. 100 malerier og fik solgt de 50.

Mogens Lærkesen malede næsten altid efter et motiv og med oliemaling, men for 1½ år siden startede han med akrylmaling. Han maler ikke efter motiv mere, da ideerne kommer indefra og løber ud af hans pensel, som – han siger. Han har på 1½ år malet ca. 50 malerier, som han har udstillet flere steder – bla. på Haslev bibliotek. Senere på året skal han udstille i Logen i Haslev.

Mogens Lærkesen har så mange gode ideer til malerier, at han vil viser flere forskellige teknikker bla. hvordan man kan lægge vådt i vådt akrylmaling på et lærred.

– Så har du lyst til at lære nogle nye teknikker af Mogens, skal du komme ned til billedkunst i ’huset’. Alle kan deltage, også hvis man er nybegynder. Man skal selv have lærred, maling og pensler med.

Det koster 50 kroner inklusive kaffe og the at deltage, og man møder bare op. Man skal ikke være medlem af den åbne malegruppe eller af Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening BEF for at deltage.

Kommentarer