Mand fløjet til Rigshospitalet efter trafikulykke

Faxe: En mandlig bilist overhalede med meget høj fart  tre biler på Køgevej ved Faxe og havnede i en snedrive.

Tirsdag den 19. januar ved 21.30-tiden mistede en mand herredømmet over sin bil på Køgevej ved Faxe, efter at han i meget høj fart havde forsøgt at overhale tre biler

– Bilen ruller rundt og bliver slynget op i luften. Manden ryger ud af bilen og lander i en snedrive. Man vurderer ud for vidneforklaringer, at han har kørt mellem 120 og 130 kilometer i timen i forbindelse med overhalingen, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til Ekstra Bladet.

Manden klagede over smerter i ryggen efter ulykken. Han blev derfor fløjet med lægehelikopteren til Rigshospitalets Traumecenter.

– Manden var stabil, da han blev fløjet af sted, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Kommentarer