Mand fra Haslev involveret i stort våbenfund

Haslev: Et stort våbenfund på Østerbro i København torsdag, har forbindelse til en fra Haslev
Betjente fra Task Force Øst, der overvåger rocker- og bandemiljøet, fandt i går, torsdag den 15. marts over 30 forskellige skydevåben, to kilo sprængstof og håndgranater fordelt i flere kælderrum på Forbindelsesvej på Østerbro i København. Våbenfundet var så enormt, at politiet fredag morgen endnu ikke havde en fuldstændig opgørelse over de fundne sager.
Stedet blev ransaget af politiet, med hjælp fra hærens ammunitionsryddere torsdag eftermiddag og aften og de farlige sager er blevet kørt til specialisterne i Kriminalteknisk Center under rigspolitiet.
Sagen har forbindelse til fængslingen i november af to mænd fra henholdsvis Haslev og Greve, hvoraf den ene sigtes for at have forsynet medlemmer af bander og rockergrupper med våben.
En 50-årig mand blev anholdt på Forbindelsesvej klokken 12.30 torsdag. Han fremstilles i grundlovsforhør i Roskilde fredag.
Kommentarer