Haslev

Mand fra Slagelse begik hærværk i Haslev

Haslev: Lørdag nat smadrede en 26-årig mand fra Slagelse vinduer i Haslev, to gange med en times mellemrum

En 26-årig mand fra Slagelse smadrede klokken 02.21 et vindue i Jernbanegade. Politiet blev tilkaldt, de fik fat i manden og gav ham en bøde samt en sigtelse for hærværk.

Cirka en time senere måtte politiet rykke ud til Præstevænget i Haslev, hvor den temmelig berusede og voldsomme mand bankede på flere døre i området.

Han havde bl.a. smadret en rude i en dør på Frederiksgade, og derfor blev han anholdt og sigtet for hærværk.

Han blev også sigtet for vold mod en politibetjent, da den 26-årige sparkede en betjent, da han skulle visiteres.

Kommentarer