Mand fra Møns Klint-styrt efterlyses nu bredere
Møns Klint: Der er stadig mystik i sagen om manden, der blev fundet død ved Møns Klint i sidste uge. Politiet vil derfor efterlyse manden i andre politikredes.
Identiteten på den mand, der i sidste uge døde efter et fald fra Møns Klint i udkanten af Faxe Bugt, er stadig ukendt. Derfor efterlyser politiet nu manden i alle politikredse.
Politiet beskriver manden som ca. 45-50 år gammel og nordisk af udseende. Hårfarven blev først oplyst til medierne som mørkeblond, men politiet oplyser nu at det nærmere er rødt, måske farvet.
Manden er omkring 175 cm. Han var almindelig af bygning og vejede ca. 75 kg. Han bar en sort hættetrøje med et farverigt mønster samt en sort jakke og sorte jeans. Derudover bar han hvide tennissokker og sorte sko.
Ifølge politiet har manden et frisk operationsar på den nedre del af maven – muligvis fra en blindtarmsoperation – og som højst sandsynlig er mindre end et halvt år gammelt.
Politiet har nu slået fast, at han er død af de skader, som han pådrog sig ved faldet.
Kommentarer