Mand påkørt af tog udenfor Faxe Ladeplads
En 37 årig mand fra lokalområdet blev kort efter kl. 21 ramt af toget fra Faxe Ladeplads ved Pulvergården udenfor Faxe Ladeplads.
Få minutter efter kl. 21 modtog alarmcentralen en anmeldelse om at toget fra Faxe Ladeplads havde påkørt en person i jernbaneoverskæringen på Faxevej lige udenfor Faxe Ladeplads, et område som er bedre kendt som ved Pulvergården.
En 37 årig mand fra lokalområdet kom kørende på sin knallert og valgte at overhale en personbil, som allerede holdt helt stille på stedet da bommene var nede og advarselslysene blinkede, den 37 årige mand fortsatte turen udover skinnerne på trods af de helt tydelige advarsler om at toget var på vej og den 37 årige mand blev ramt af toget som krydsede kørebanen i samme øjeblik og i den forbindelse pådrog han sig alvorlige skader og han har i forbindelse med uheldet mistet det ene ben.
Den 37 årige mand blev kørt på Køge Sygehus for videre behandling og vagtchef Søren Ravn Nielsen fra Sydsjælland & Lolland Falsters Politi meddeler at den 37 årige overlever uheldet, men mister den ene ben for altid og har også pådraget sig en del hudafskrabninger i forbindelse med uheldet.
Faxe Brand & Redning overtog derefter skadested for oprydning og der blev foretaget en præventiv saltning af vejbanen grundet det vand som der var blevet brugt på vejbanen var ved at fryse til grundet det tiltagende frostvejr i området og cirka halvanden time senere kunne trafikken igen passere på Faxevej.
Kommentarer