Mandlig bilist ramte vejtræ og sad fastklemt
Haslev: En mandlig bilist kørte tidligt i morges ind i et vejtræ på Piberhusvej ved Haslev
Torsdag den 18. juli klokken omkring klokken 5 påkørte en mandlig bilist et vejtræ på Piberhusvej i Haslev, hvor den går under Sydmotorvejen mod Dalby.
– Der er tale om en eneulykke, der blev anmeldt klokken to minutter over fem af den første bilist, der ankom til ulykkesstedet efter ulykken. Manden har påkørt et træ og har siddet fastklemt, siger vagtchef Anders Mikkelsen, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Stiften.dk.
Der er endnu ingen oplysninger om mandens tilstand, men det er en alvorlig ulykke oplyser politiet til TV2. Manden er overført til Køge Sygehus med livstruende skader. Der var ingen vidner til ulykken.
Manden er endnu ikke identificeret.
Vejen er farbar igen. Politiets bilinspektør er på stedet for at fastlægge, hvordan ulykken er sket.
Kommentarer