March mod ensomhed kommer til Haslev – og møder stor lokal opbakning
Faxe Kommune og lokale aktører bakker op, når March mod Ensomhed lørdag kommer til Haslev.
Lørdag den 17. august kommer March mod Ensomhed fra St. Heddinge til Haslev og fortsætter fra Haslev til Ringsted søndag den 18. august.
Formålet med marchen er ”at være med til at nedbringe antallet af ensomme i Danmark og sætte fokus på problemet”.
Konceptet går ud på, at initiativtager Patrick Cakirli kun må gå, hvis han har følgeskab, ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Faxe Kommune støtter op om projektet ved, sammen med Haslev Kirke og Café Paraplyen, at arrangere fællesmiddag lørdag aften, og Emmaus har tilbudt Patrick overnatning på et af deres pilgrimsværelser.
Lokale borgere kan støtte op om projektet ved at deltage i fællesmiddag med foredrag om ensomhed ved Patrick Cakirli
lørdag den 17. august klokken 18 i Haslev Kirke.
Billetter af 60 kr. købes via dette link
Man kan desuden gå med på etapen Haslev til Ringsted den 18. augustDer gås i et roligt tempo, hvor alle kan være med. Man kan gå hele ruten eller dele af ruten, alle er velkomne.
Gratis arrangement med tilmelding:
https://www.facebook.com/events/425378386770810
Fakta om March mod Ensomhed
March mod Ensomhed er et landsdækkende projekt, hvor initiativtageren Patrick Cakirli vil gå i alt 2.000 kilometer igennem alle Danmarks kommuner, i løbet af sensommeren og efteråret 2024.
Du kan læse mere om March mod Ensomhed på projektets hjemmeside.
Kommentarer