Marcinpanbrøddet kører til Køge og retur på lørdag

Haslev: På lørdag kan man tage på eftermiddagstur til Køge i forbindelse med Østsjællandske Jernbaneklub 40 års Jubilæum
Lørdag den 22. september afholder Østsjællandske Jernbaneklub deres 40 års jubilæumsdag på Værftsvej i Køge. Klubben inviterer derfor alle interesserede til køre med til Køge og retur igen med et gammelt diesellokomotiv af typen “Marcipanbrød” fra Østsjællandske Jernbaneklub.
I Køge er der oplevelser for hele familien, der er udstillet en lang række tog lige fra Brandhøjbanens minitog, Store GM lokomotiver, Contec Rail´s MX/MY, Køf og skinnebil, Regionstogs Lint tog samt MX 42. Man kan blive lokomotivfører for en dag og der vil være diverse salgsboder og meget mere.
Nordsjællands Veterantog kommer med en skinnebus af typen „Daddelæske”, der tidligere har kørt på Østbanen. På jubilæumsdagen kører skinnebussen to ture fra Køge mod Hårlev klokken 13.11 og 14.32. En returbillet koster 50 kroner for en voksen og 25 kroner for at barn
Desuden kører Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm veteranbus fra busterminalen ved Køge station.
Der køres med klubbens 60-årige diesellokomotiv ”Marcipanbrød” LJ M32 fra 1952 og to stålvogne. Der er afgang fra Haslev klokken 12.54, der køres retur fra Køge klokken 17.05. Prisen for en returbillet fra Haslev er 60 kroner for en voksen og 30 kroner for et barn.
Østsjællandske Jernbaneklub fejrer deres 40 års jubilæumsdag, med åbent hus fra klokken 14.00 til 17.00, på pladsen Værftsvej 31 Køge.
Kommentarer