Markant færre indbrud i Faxe Kommune
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/07/indbrud_2.jpg)
Faxe Kommune: Markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser i Faxe Kommune det seneste år
Det samlede antal politianmeldelser af straffelovsforbrydelser i Faxe Kommune er faldet 490 i fjerde kvartal 2013 til 462 i fjerde kvartal 2014. Det viser den netop offentliggjort kriminalitets-statistik for fjerde kvartal 2014 fra Danmarks Statistik.
Læs også: Kriminaliteten er faldende i Faxe Kommune
Der blev anmeldt 430 såkaldt ejendomsforbrydelser i fjerde kvartal 2014. I fjerde kvartal 2013 var antallet 465 og i tredje kvartal 2014 var antallet 551.
Det tal dækker blandt andet over at antallet af indbrud i private hjem er faldet fra 113 til 84 i løbet af et år. Antallet af andre tyverier er faldet fra 113 til 84 i samme periode. Der er blevet anmeldt ti biltyverier mod 17 året før.
Antallet af anmeldelser er kun steget for enkelte former for forbrydelser. Der er sket en stigning i tyverier fra bil og både med mere fra 24 til 40 sager. Antallet af cykeltyverier er steget fra 23 til 30. Der er desuden blevet anmeldt to tilfælde af hæleri mod en sag året før. Derudover har der været 10 sager om underslæb mod nul og 22 bedragerisager mod 15.
Antallet af voldsforbrydelser er også steget, fra 20 i fjerde kvartal sidste år til 23 i fjerde kvartal 2014, Sager om alvorligere vold er steget fra 1 til 5 mens sager om simpel vold er faldet fra 14 til 11. I samme periode er ligger antallet af anmeldte trusler uændret på tre.
Der er desuden anmeldt 115 sager om overtrædelser af særlove mod 99 sager året før.
Kilde: Danmarks Statistik
Kommentarer