Massage af Cathrine Thovtrup på CafeHans
Karise: Tre kreative kvinder gæster CafeHans på lørdag den 17. september mellem 14 og 16, en giver massage og to præsenterer deres kunst
Cathrine Thovtrup, der er uddannet fysiurgisk massør, har flyttet sin klinik til CafeHans på Køgevej i Karise. Cathrine giver massage til alle som har booket sig ind på Cathrines hjemmeside. Du kan også ringe til Cathrine på 2216 1550.
På lørdag mellem 14 og 16 viser Cathrine sine nye lokale frem og giver en smagsprøve på en massage for dem som har lyst til at prøve.
Som tidligere omtalt har CafeHans haft udstillet værker af Rikke Mandrup, måske bedre kendt som junglemaleren og keramikeren Dorte Christoffersen hen over sommeren.
På lørdag, ligeledes mellem 14 og 16, er der mulighed for at møde de to kunstnere og få en snak om deres værker.
CafeHans findes for enden af Drosselvej i Karise, Køgevej 41, Karise, tlf. 2538 4644. Der er fri entre til udstillingen, man behøver ikke at købe noget i caféen.
Bemærk de nye åbningstider: Fredag 17-21, lørdag og søndag 13-21
Kommentarer