Haslev

Masser af lokale varer på torvedagen i Haslev

Haslev: En lang række lokale producenter stiller op på tovet i Haslev med lækre specialiteter

Lørdag den 4. juni mellem klokken 10 og 14 afholder foreningen Haslev Torvedag den månedlige torvedag på Torvet i Haslev.

Som sædvanligt er der frugt og grønt fra lokal gårdbutik, honning, økologiske hudplejeprodukter, jern til haven, planter/blomster, ostebil, økologiske æg fra lokalt mikrohønseri, lokale specialiteter, pileflet, magnetsmykker, Tupperware, forskelligt håndarbejde – træarbejde, den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse og meget mere.

Læs også: Haslev Torvedag byder på en gratis kop kaffe

– På lørdag vil der være jordbær, smagsprøver fra det lokale mikrohønseri, stauder og flotte pilekurve og meget mere, fortæller Grethe Kalum, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Haslev Torvedag.

Man kan følge foreningen Haslev Torvedag på facebook.

Der er torvedag på Torvet i Haslev den første lørdag i måneden, fra april til oktober.

Kommentarer