Max Bank´s skæbnetime udsat til mandag

Max Bank´s skæbne bliver formentligt afgjort i løbet af aftenen og natten, efter Finanstilsynet har forlænget forhandlingsfristen til klokken 6.59 i morgen tidlig.

Finanstilsynet har udskudt Max Banks skæbnetime, der ellers var sat til klokken 18.00 i dag søndag. Bankens skæbne vil nu i stedet blive afgjort i løbet af aftenen og natten.

Det oplyser Max Bank i en meddelelse.

– Idet der endnu ikke foreligger en afklaring af bankens aktuelle situation som omtalt i selskabsmeddelelse nr. 14/2011 af 8. oktober 2011, har banken søgt og opnået forlængelse af fristen til opfyldelse af det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav til mandag den 10. oktober 2011 kl. 6.59., skriver banken.

Det betyder ifølge Børsen, at der fortsat er intense forhandlinger om at få solgt banken videre.

TV2’s finansredaktør Ole Krohn, oplyser til Tv2Øst, at der en interesseret køber på banen.

 

Kommentarer