Maze tabte kvartfinalen ved World Cup

Faxe: Bordtennisspilleren Michael Maze fra Faxe, tabte kvartfinalen til en kinesisk modstander, ved World Cup i Liverpool
16 af verdens bedste spillere deltog i weekenden i World Cup.
Michael Maze startede World Cup i fredags med en OL-revanche mod tyske Dmitrij Ovtcharov med sæt cifrene 11-9, 11-7, 17-19, 7-11, 16-14, 11-8. Lørdag formiddag kom turen til brasilianske Thiago Monteiro. Lørdag eftermiddag besejrende han koreanske Joo See Hyuk med 4-3.
Lørdag aften ventede så kvartfinalen med kineseren Ma Long. Men han blev for skarp en udfordrer for Danmarks bedste bordtennisspiller, der ellers har vist en fin EM-form ved stævnet i Liverpool. Maze kunne kun momentvis følge med og Ma Long vandt 4-0.
– Jeg er imponeret over Michaels spil i Liverpool. Ingen i verden server bedre. Men tre kampe på én dag var for meget. Det er kroppen, der afgør, om Michael skal helt til tops, og han var slidt i kvartfinalen. Han manglede kraft mod Ma Long, som også er den kineser, der passer ham dårligst, udtalte sportschef Peter Sartz udtaler til BT efter kampen.
EM 2012 afvikles i Herning i perioden 17.-21. oktober. Maze skal her forsøge at gentage succesen fra EM i Stuttgart i 2009, hvor han vandt guld.
Kommentarer