Med Familie og Samfund til Odsherred
Karise: Glasmuseum og Sagafjord står der på programmet når Familie og Samfund inviterer på sommerudflugt
Onsdag den 14. august inviterer Familie og Samfund i Karise på den årlige sommerudflugt. I år går turen til Odsherred og Roskilde Fjord.
Dagen indledes med et besøg på Hempel Glasmuseum, der tidligere hed Anneberg Samlingen. Med mere end 2000 udstillede glas har museet Nordeuropas største private glassamling. Særudstillingen i år har temaet ”inspireret af naturen”
Frokosten, der består af 10 forskellige retter, skal nydes med udsigt over Nykøbing bugt og Isefjorden.
Dagen afsluttes med en sejltur med det gode skib Sagafjord, der sejler fra Roskilde. Der serveres kaffe om bord. Bussen forventes at returnere til Karise omkring klokken 18.
Alle er velkomne. Bussturen koster 500 kroner for medlemmer mens gæster skal betale 625 kroner.
Man kan tilmelde sig til Eli på telefon 5678 8415, Elly på telefon 5678 8005 eller Else på telefon 5626 6499.
Tilmelding senest tirsdag den 6. august.
Man kan se en udsendelse om Hempel Glasmuseum her på TV2 Øst.
Kommentarer