Med teaterforeningen til Billy Elliot på Det Ny Teater
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/billy_elliot-620x316.jpg)
Haslev: Haslev Teaterforening inviterer på en bustur til musicalen Billy Elliot på Det Nye Teater den 1. marts.
Søndag den 1. marts inviterer Haslev Teaterforening inviterer på en bustur til musicalen Billy Elliot på Det Nye Teater. Musicalen er med 81 priser den mest prisvindende musical nogensinde. Musikken er skrevet af Elton John.
Billy Elliot foregår i 1984 – 85 i en landsby i Nordengland under den store minearbejderstrejke, der truer byens eksistens og sammenholdet i Billys familie.
Det er en hjertegribende forestilling om drengen Billy, der mod alle odds forfølger sin drøm. – Han går til boksning; men havner ved et tilfælde på en balletskole for børn, hvor han i smug begynder at følge undervisningen. Billys minearbejderfamilie opdager det og modsætter sig i starten. Billy forfølger sin drøm, og det får konsekvenser for ham og hans familie.
Der er i alt 50 medvirkende skuespillere, sangere, dansere og musikere. Musicalen varer i cirka 2 timer og 40 minutter inklusive en pause.
Tilmelding og betaling til forretningsfører Birgit Andersen på telefon 5631 5595. Betaling senest lørdag den 21. januar til Regnr.: 1551 Kontonr.: 1087150.
Pris for A-billetter og bus i alt 595 kroner.
Bussen afgår fra P-pladsen ved Haslev Kirke klokken 13.30, søndag den 1. marts. Hjemkomst forventes cirka klokken 19.10.
Kommentarer