Meget mere for pengene på det ”private” marked.
Læserbrev: Hvor er det dog utroligt frustrerende, at være tilskuer til vores folkevalgte politikeres totale uansvarlighed ogmanglende sammenhørighed med borgerne i kommunen.
Skrevet af: Lisa Carlsson, Marelundsvej 10, 4640 Faxe
Måske er det mig der bare er ualmindelighed fattesvag, men det er mig en uløselig gåde, hvordan vores friskoler – med færre omkostningskroner pr elev end kommuneskolerne – kan få regnestykket til at gå op. Det er en konstatering, at der er et maks elevtal pr klasse på 18-22, samtidig er der stor vægt på kvalitet i undervisningen, et mindre sygefravær blandt de ansatte, der formentlig kan tilskrives et bedre arbejdsmiljø. På Spjellerup Friskole f.eks. er der hvert år et 4-dages lejrskole-ophold for HELE skolen og der er investeret i nye bærbare computere samt software, således at IT kan integreres i selve undervisningen.
Hvordan kan det lade sig gøre, når midlerne er mindre end i folkeskolen, hvor der konstant skal findes yderligere besparelser og man samtidig vil ”stuve” vores kære børn sammen som burhøns?
Måske man skulle ”nøjes” med at bibeholde 2-3 store ”burhønse”-skoler i kommunens store byer og så ellers privatisere resten? Man får tilsyneladende så meget mere for pengene på det ”private” marked.
Kommentarer