Meget stor interesse for Dalby Marked lørdag
Gråt og kedeligt vejr holdt på ingen måde folk hjemme fra Dalby Marked snarere tværtimod.
Lørdag middag var der rigtig godt besøgt på det traditionsrige Dalby Marked, som år efter år er blevet afholdt i Dalby og som hver gang samler rigtig mange besøgende fra både nær og fjern.
I mange år har det været afholdt på den grønne plads oppe ved kirken, men i år har man taget en del af P-pladsen ved Brugsen og et stykke af vejbanen i brug for at samle det hele et sted.
Den gode gamle kræmmerstemning blandt de mange kræmmere krydret med lidt god musik fra den lille scene og så øl, sodavand, kaffe og grillpølser har gennem årerne været en god opskrift på hvordan man gang på gang skaber et succesfuldt Dalby Marked.
Kommentarer