Karise

Mere følelse – men denne gang for Karise!

Debat: Er det et “lyst” hoved i Faxe kommunes administration, eller er det det indlejede konsulenfirma, uden lokal kendskab til ulighederne mellem kommunens byen, som har fundet på “Følelse for Faxe” som slogan,   –   så er det en ommer !

Indsendt af Indsendt af Svend Aage Hansen Drosselvej 3, 4653 Karise

Nu er der rigtig kommet gang i debatten mellem Faxe og Haslev, så jeg kan ikke dy mig for at slå et slag for Karise.  I Karise har vi i rigtig mange år haft vort eget Karise logo, og skal vi være med til at tiltrække tilflyttere, vil det være bedst for Karise, hvis vi fortsætter med at sælge vor by og omegn ved at bruge dette symbol.

(Teksten fortsætter under logoet)

Karise-logo

Jeg tror ikke, at man får ret mange Karise borgere til at “reklamere” med “Følelse for Faxe”.  Flere lokale firmaer bruger Karise logo som kendetegn for deres interesse for Karise, ved at have mærket på deres biler og maskiner m.m., og flere borgere og forretninger bruger også logoet til at gøre Karise kendt   –  og herved fremme interessen for Karise.  Jeg har p.t. et oplag af mærket, hvis flere vil være med til at sælge Karise.

Karise er jo også kendt for, at forretningerne på Bredgade har “Dannebrog” sat ud, når man har åbent.  Og så ligger Karise lige i centrum for Faxe og Stevns kommuner. Ladt os alle være med til at få fortsat gang i udviklingen, vi har jo næsten alt, hvad man har bohov for, så tilflyttere skal være velkommen.

67-Karise-bomærke3a

 

Kommentarer