Mere politi, mindre fartkontrol
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/debat_logo.jpg)
Debat: I de seneste år er hastigheden på landevejene omkring Haslev sænket til 60 km/t, nogle nedsættelser er mere logiske end andre.
En af de seneste tilkomne veje er Teestrupvej imellem Haslev og Skuderløse, knapt nok var skiltene sat op, før fotovognene var i aktion og fik indkradset adskillige tusinde kroner til det evig sorte hul i statskassen! Men der er en en mystisk ting.
Det mystiske er at da der lå to folkeskoler, så måtte man køre 80 km/t meget af vejen, og nu hvor de er lukket, så må man altså kun køre 60 km/t, det lugter umiddelbart af pengemaskine frem for fartkontrol. Jeg tror mange vil kunne nikke genkendede til at når man endelig ser en politivogn, så er det oftest en fotovogn!
Som administrator af Facebook Gruppen ”Vores Haslev” , læser jeg ofte om de ulovligheder, der forgår inde i Haslev, det er ting som Hærværk, uro, cykeltyverier, åbenlys hash handel, vold, og sidst men bestemt ikke mindst, alle de indbrud der foregår. Haslev er så mange ved, hårdt ramt af tyveknægte og er en af de byer i Danmark, hvor der foregår aller flest indbrud.
Som konservativ støtter jeg naturligvis op omkring Fartkontrol og at det er folks egen opgave at undgå at få en, men jeg kan, og vil ikke acceptere at de kriminelles største risiko, det er at få en fartbøde på vej ud af byen med deres rov.
Lad mig afslutte med hvad jeg ved, der ligger mange Haslev borgere på sinde:
Der skal mere politi i gaderne i Haslev, fremfor i fotovognene udenfor byen!
Indsendt af Henrik Nielsen, bestyrelsesmedlem , Konservative i Faxe
Kommentarer