Haslev

Mesterskab til Rally-team fra Haslev

Haslev: Rally team fra Haslev blev sjællandsmestre i Yokohama mesterskabet 2011 klasse 6

Klaus Blak Jensen er sammen med co-driver Anders Frederiksen, den 10. december 2011, blevet kåret som Yokohama mesterskabet 2011 Sjælland klasse 6

35 årige Klaus Blak Jensen, der til daglig arbejder som mekaniker på Bil-hjørnet Haslev og 23-årige Anders Frederiksen, , der er mekaniker hos Kongsted Autoværksted, danner tilsammen Team JF-racing. De har kørt sammen siden 2007.

Bilen, de kører i, er en Opel Astra GSI fra 1993 med en C20X motor med 150 HK. De to rally-kørere har selv bygget bilen om helt fra bunden. I juli 2010 stod bilen færdig.

Klaus Blak Jensen og Anders Frederiksen kørte fire afdelinger af Yokohama mesterskabet i 2011,

Den 29 maj i Ringe, den 5. juni ved Ikea i Taastrup, den 9. oktober i Nykøbing Falster og endelig den 22 oktober, hvor den sidste afdeling af Yokohama mesterskabet Øst skulle køres på dyrskuepladsen i Roskilde. Her endte teamet på en 3. plads. Og efter alle point var talt viste det sig at teamet var blevet Sjællandsmestre i Yokohama mesterskabet 2011 klasse 6.

 

Kommentarer