Michael Maze er begyndt at overveje fremtiden

Faxe: Bordtennisstjernen fra Faxe drømmer stadigvæk om at vinde de største titler men kan også mærke at karrierens slutdato kommer nærmere

Danmarks bedste bordtennisspiller, 30-årige Michael Maze var for halvandet år siden tvunget til en lang pause på grund af flere karrieretruende skader. Allerede dér begyndte overvejelserne om fremtiden at trænge sig på.

Michael har lovet sig selv, at han ikke vil spille for pengenes skyld, men fordi han har lyst og at han trækker stikket når der bliver flere sure dage end gode dage.

Den lange skadespause betød at Michael fandt ud af at der andre ting i livet end bordtennis, der kan gøre ham glad.

Blandt andet derfor har han nu i halvandet år været i gang med et spændende projekt sammen med bokseren Mikkel Kessler og tre andre. Han vil ikke afsløre noget om projektet, men fortæller til Ritzau at han har nydt at bruge hovedet på andet end bordtennistaktik.

Kommentarer