Michael Maze fra Faxe gør comeback
Faxe: Michael Maze har kvalificeret sig til semifinalerne i Intersport Super cup i Ekatarinenburg i Rusland
I turneringen Intersport Super cup, der forgår i Ekatarinenburg på den anden side af Uralbjergene i Rusland mødes otte af Europas bedste spillere. I går tirsdag d. 6. december, kvalificerede Maze sig til semifinalen, der spilles i dag kl. 10 dansk tid.
Bordtennisspilleren Michael Maze fra Faxe har netop overstået en lang skadespause, efter en knæoperation. Intersport Super cup er den første store individuelle bordtennisturnering efter pausen og han har slået verdens nummer 10, 20 og 33 på vejen til semifinalerne. Præmiesummen er 120.000 dollars, med 50.000 til nummer et.
Michael Maze spiller i øvrigt på hjemmebane, idet hans klub UMM er hjemmehørende i Ekatarinenburg.
– Maze er meget imponerende, siger den danske sportschef Peter Sartz, men han mangler stadig 20-30 topkampe mod de bedste, inden han når sin top, tilføjer sportschefen.
Michael Maze spiller mod Alexei Smirnov i dag onsdag d. 7. december kl 10.00 dansk tid. Turneringen kan følges på nettet på Laola tv. Klik ind på www.ettu.org og klik på Intersport Super cup.
Kommentarer