Middelaldermarkedet på Bavnekolen var en succes
Dalby: Fredag eftermiddag afholdt Indskoling og SFO på Bavneskolen middelaldermarked og sommerfest
Bavneskolens indskolingsafsnit , skole og SFO havde i samarbejde, indbudt til stort Middelaldermarked og sommerfest fredag den 25. maj om eftermiddagen.
De grønne områder ved indskolingsafsnittet summede sidst på eftermiddagen af aktiviteter.
Forældre, søskende og bedsteforældre var mødt talstærkt frem og eleverne fra 3. klasserne underholdt først med en drabelig Ridderturnering. Tilskuerne var vidne til, at den tapreste ridder, efter en drabelig duel, kunne drage af sted med hele to skønjomfruer. Under forestillingen sås også den oldgamle Troldmand, Tyvetøsen og Døden. De smukke udklædninger gjorde sit til, at det hele forekom meget realistisk.
Efter duellen var der mulighed for et besøg i smykkeboden, læderhandlen, portemonnæboden og sanseboden. Man kunne fornøje sig med ringspil, bueskydning samt smage på de grønne fladbrød bagt på bål.
Kagekonkurrencen havde stor deltagelse med mange kreative og fantasifulde kager fra forældre.
Rundt omkring i græsset på tæpper kunne man nyde sin medbragte mad.
Se flere billeder på Bavneskolens hjemmeside
Kommentarer